Ønskefilm

Vind to billetter til vinderfilmen inkl. to drikke efter eget valg. Blandt deltagerne i afstemningen trækker vi lod om 2 gratis filmbilletter til ønskefilmen. Vinderen får direkte besked.

Lørdag den 30. september kl. 17:15 og søndag den 1. oktober kl. 17.15 viser vi den film, som har fået flest stemmer af jer, vores publikum. Du kan nu stemme på den af de fire ønskefilm, du gerne vil se i Grafen. Du kan afgive din stemme ved at udfylde kontaktformularen ned under. Afstemningen lukker tirsdag d. 12. september. Kun 1 stemme pr. person.

 

Indiana Jones and the Dial of Destiny_poster
Indiana Jones and the Dial of Destiny
Harrison Ford vender tilbage til rollen som den legendariske helt og arkæolog i denne femte del af den ikoniske franchise. Ud over Ford tæller rollelisten Phoebe Waller-Bridge ("Fleabag"), Antonio Banderas ("Smerte og ære"), John Rhys-Davies ("Jagten på den forsvundne skat"), Shaunette Renee Wilson ("Black Panther"), Thomas Kretschmann ("Das Boot"), Toby Jones ("Jurassic World: Fallen Kingdom"), Boyd Holbrook ("Logan"), Oliver Richters ("Black Widow"), Ethann Isidore ("Mortel") og Mads Mikkelsen ("Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder"). Filmen er instrueret af James Mangold ("Le Mans '66", "Logan") og er produceret af Kathleen Kennedy, Frank Marshall og Simon Emanuel med Steven Spielberg og George Lucas som executive producers. John Williams har skrevet musikken, som han har gjort det til alle Indys eventyr siden den originale "Jagten på den forsvundne skat" fra 1981. Kilde: Walt Disney
Mere info
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd_poster
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd’ en er livsbekræftende og hjertevarm film om de omveje, som vi nogle gange må tage i livet for at finde hjem. Filmen er baseret på Rachel Joyces anmelderroste roman af samme navn og fortæller historien om det pensionerende ægtepar Harold og Maureen, som begge to sidder fast i årtiers indgroede rutiner. En dag modtager Harold et brev fra en gammel kollega, der er kommet på hospice. Det bliver starten på en uventet rejse gennem England, der fører Harold ud på nye veje, men også tvinger både ham og Maureen til at se fortidens spøgelser i øjnene. Kilde: Scanbox
Mere info
Oppenheimer_poster
Oppenheimer
Da den danske fysiker og Nobelprismodtager Niels Bohr ankommer til USA med en advarsel om, at Nazityskland arbejder på en atombombe, kommer der skred i Manhattan Projektet. Nogle af USA’s bedste hjerner samles på en hemmelig base i New Mexico for at realisere potentialet i de teorier, som Einstein, Bohr og andre har fremlagt. I spidsen for projektet står J. Robert Oppenheimer, selv om ikke alle bryder sig om ham. Egentlig er general Groves, der har ansvaret for det militære projekt, hans diametrale modsætning, men mod al forventning fungerer samarbejdet – hvilket er mere end, hvad man altid kan sige om de nogle gange uforenelige gemytter blandt de skarpe hjerner på Los Alamos. I august 1945 bliver deres teorier afprøvet i virkeligheden, og atomalderen er indledt. Hvor de fleste historier om atombomben og dens skaber slutter med prøvesprængningen tager Christopher Nolans ”Oppenheimer” historien videre op i 50’erne og Den Kolde Krig, hvor Oppenheimer pludselig blev mistænkt for kommunistiske sympatier. Med Cillian Murphy i rollen som atombombens ”far” fortæller ”Oppenheimer” om hans og hans medarbejderes tanker, tvivl, stridigheder, kærlighedsaffærer både før, under og efter atombombens tilblivelse. På rollelisten finder man endvidere Emily Blunt, Matt Damon, Robert Downey Jr., Florence Pugh, Josh Harnettt, Casey Affleck, Rami Malek og Kenneth Branagh (som Bohr). Kilde: UIP
Mere info
Barbie_poster
Barbie
Barbie opfattes som værende alt for excentrisk og individualistisk, og hun forvises fra Barbieland på grund af denne ufuldkommenhed. Men da hendes hjemland er i fare, vender Barbie tilbage med vished om, at det, der gør hende anderledes, også gør hende stærkere. Filmen er en del af Filmporten i udvalgte biografer
Mere info